Kultur & Traditioner
Som den multikulturelle by, den er, har Marseille altid tiltrukket kunstnere. Byen er blevet besunget, filmet, beskrevet eller afbildet af mange nationale og sågar internationale berømtheder. Men det er kun i de seneste år, at der virkelig er blevet taget højde for indbyggernes kreativitet og de økonomiske konsekvenser af den kulturelle aktivitet.
Med sine 25 teatre, hvoraf 2 nationalscener, 10 koncertsale, et operahus, en nationalballet, optagelsen af succesrige film (Taxi, Marius & Jeannette…) og kendte Rap- og hip hop-grupper, er Marseille virkelig trådt helt frem på scenen.
Byen tæller over 22 museer og en lang række kunstatelierer foruden Europas største kulturtomt, der sætter den i stand til at agere vært for arrangementer af nationalt og internationalt format.
TRADITIONER
Århundredgamle traditioner og en sans for fest
Op gennem århundrederne er det lykkedes Marseille at bevare sine traditioner og en legendarisk livsstil. Marseille indbyder Dem til at spadsere ned af den berømte Canebière (byens hovedgade), at slentre rundt på Vieux-Port, at udforske fiskemarkedet og gå ombord i en ferry-boat (de små både, der sejler frem og tilbage over Vieux-Port). Marseille er kendt for sin sæbe og sine santons, men gastronomerne bliver ikke glemt, med dens traditionelle drik pastis (aperitif med anissmag) og dens bouillabaisse (lokal fiskeret)…
Hele året rundt byder Marseille på festivaler og begivenheder: Chandeleur (Kyndelmisse) og dens navettes, Karneval, Hvidløgs- og taraïettes-markedet, Vindfesten, Santons-markedet…
Jul (Noël):
I Provence er julen en vigtig familiefest, hvor traditionerne opretholdes endnu stærkere end ellers.
Julehøjtidlighederne begynder på Sainte-Barbe-dagen den 4. december. Provencalerne sætter korn eller linser til at spire i en underkop med vat. Hvis kornet eller linserne har spiret godt den 25. december, vil det kommende år bringe lykke og fremgang. I kristendommen fejrer Julen Kristi fødsel (25. december). Igennem flere århundreder er Nativitetsscener blevet afbildet i kirkerne med figurer af forskellig størrelse fremstillet i papmaché, kork eller voks. En sådan komposition kaldes en crèche (krybbe).
Under den franske revolution (1789) blev kirkerne lukket og messerne forbudt. Foranlediget af deres stærke tro begyndte Provencalernes da at fremstille deres egne crèches hjemme hos dem selv, ud af de tilgængelige materialer. Da alt religiøst var forbudt, fik de den idé at lade små håndmalede lerfigurer forestille de vigtigste personer i en provencalsk landsby.
Sådan blev santons (de små helgener på provencalsk) opfundet.
Lige siden vil traditionen, at hver familie fremstiller en crèche og hvert år tilføjer en ny santon.
Det har givet anledning til Foire aux Santons (Santon-markedet), et traditionelt marked, hvor kunsthåndværkere udstiller og sælger deres santons og det nødvendige tilbehør til fremstillingen af en crèche.
Foire aux Santons er i dag en af Marseilles mest levende og populære traditioner. Det er den ældste Foire aux santons i Provence (1803). Den er åben hvert år fra sidste søndag i november til den 31. december og foregår øverst på la Canebière.
Julen fejres i familiens skød, det er det tidspunkt, hvor folk samler sig for at udveksle gaver og dele et godt måltid.
Den store Souper og de tretten desserter:
Juleaften dækkes der op for familie og venner inden midnatsmessen. Den provencalske tradition, den store Souper, er en særlig begivenhed. Det er et magert måltid, det vil sige uden kød, ifølge den katolske religion.
Måltidet består af en lang række retter, hvor de mest udbredte er: aïoli (mayonnaise med hvidløg), der ledsager klipfisk, kogte grønsager (gulerødder, artiskokker, blomkål, kartofler, grønne bønner) og hårdkogte æg…
Det afsluttes med de tretten desserter, som symboliserer Kristus og de tolv apostle: la pompe à l’huile (gærkage med olivenolie), hvid nougat, sort nougat, dadler, les quatre mendiants (de fire tiggere): tørrede figner, mandler, hasselnødder eller nødder, rosiner; grøn melon, mandariner, æbler, pærer, grønne druer.
Chandeleur (Kyndelmisse):
Chandeleur, den 2. februar, afslutter Juletiden. Det er den dag, man pakker sin crèche sammen. Ved denne lejlighed afholdes der en messe i St Victor-klosteret, efterfulgt af en procession. Den går via Four des navettes (Navette-ovnen, Marseilles ældste bageri fra slutningen af det 18. århundrede), hvor præsten velsigner les navettes, de berømte kager med orangeblomstvand, hvis opskrift holdes hemmelig. Les navettes minder i deres form om den legendariske båd, der bragte Saintes Maries (de hellige Mariaer) til den provencalske kyst.
Marseille-sæbe:
Sæbehåndværket i Marseille stammer fra lige efter korstogene (10. århundrede). Men det var kong Louis XIV’s minister Colbert, der påbød fællesbetegnelsen savon de Marseille. I starten af det 19. århundrede talte Marseille 70 sæbefabrikker, og Marseille-sæbens omdømme bredte sig langt uden for landegrænserne. Det 20. århundrede blev skæbnesvangert for denne traditionelle industri, der udkonkurreres af de moderne vaskemidler.
I dag er der 3 virkende sæbekogerier tilbage. Og faktisk opleverer Marseille-sæbe en opblomstring takket være den nye begejstring for naturprodukter.
Hvidløg- og Taraïettes-markedet:
Dette marked finder sted hvert år fra midt i juni til midt i juli. Hvidløg er en vigtig ingrediens i det provencalske køkken og hører til i næsten alle retter. På dette marked, der foregår på cours Belsunce i Marseille, fremstår hvidløgene i fletninger eller buketter. Taraïettes er små genstande af råt eller emaljeret ler, der forestiller miniature-bordservice, beregnet som legetøj til børn.
