siete qui : Marseille > Historie & Seværdigheder
air 13 °C, temps
Grækere fra Phocée (Fønikerne, fra det nuværende Tyrkiet) grundlægger Massalia i bunden af Lacydon-vigen i år 600 før Kristus. Byen udvikler sig på den nordlige bred af Vieux-Port (Gamle havn). Fra denne antikke periode stammer en række fortidslevn omkring den nuværende Vieux-Port.
I Middelalderen udvider byen sine fæstningsmure, og der bygges store religiøse konstruktioner, såsom Saint-Victor-klosteret i 5. århundrede eller Katedralen Notre - Dame de la Major, hvis ældste del stammer fra det 12. århundrede.
I begyndelsen af det 17. århundrede beordrer kong Louis XIV (Ludvig d. 14.) bygningen af et galejarsenal, og byen breder sig til den anden side af la Canebière (byens hovedgade), og der trækkes rette gader, hvor smukke private palæer opføres.
I første tredjedel af det 19. århundrede iværksætter byen en række store projekter, såsom udgravningen af Marseille-kanalen (byens vandtilførsel) og bygningen af banegården i forbindelse med åbningen af jernbanelinjen Paris-Lyon-Méditerranée i 1848. Som i Paris udstikkes der store avenuer i anledning af åbningen af den nye handelshavn. Byen oplever en velmagtstid med opførelsen af Notre-Dame de la Garde, Palais de la Bourse og Palais Longchamp (link til seværdigheder og monumenter).
I starten af det 20. århundrede koncentrerer det pulserende liv i Marseille sig omkring havnefronten og la Canebière. På denne kendte avenue hersker en hektisk aktivitet i forbindelse med de flotte og berømte caféer, hvor handelsfolk og skibsredere sætter hinanden stævne. Her ligger også de store luksushoteller, hvor tidens personligheder fra politik-, finans- eller kunstverden holder til.
Ødelæggelsen af de gamle kvarterer under 2. verdenskrig berøver byen en stor del af dens historie. Den nordlige bred af Vieux-Port genopbygges fuldstændigt i 50’erne.
I moderne tid har fokus været sat på at rehabilitere de gamle bygninger, såsom les Docks (gamle pakhuse) og den tidligere tobaksfabrik. Marseille har tilkaldt kendte arkitekter, såsom Zaha Hadid (Jean Nouvel, Massimiliano Fuksas…) for at bygge morgendagens by.
You need a hotel?
Choose and book on line here !
|